Jo mere vores arbejdsliv integreres med vort privatliv, des sværere bliver det at holde job og kærlighed adskilt.Kærlighed på jobbet er fremtiden
Arbejdsgivere bliver nødt til at slække på forbud mod affærer på jobbet, des mere grænsen mellem job og fritid flyder.
Flere og flere tager arbejdet med hjem og arbejder på vejen hjem i toget eller bussen og har til gengæld - forhåbentlig - en kortere fast arbejdstid.
Nogle arbejdsgivere har dog stadig den opfattelse, at kærlighed ikke hører til på arbejdspladsen, men den holdning holder ikke i fremtiden - og er måske allerede et problem.
"Arbejdspladsen er meget anderledes end den plejede at være, da kærlighedslivet stoppede ved indgangen til kontoret"," siger professor Stewart Clegg fra Business School ved University of Technology Sydney (UTS) i Australien.
"En af de store forskelle, internettet har medført, er, at arbejde, har gjort grænsen mellem det offentlige og private rum mere flydende. Jobbet siver ind i det private rum, og privatlivet er fulgt med internettet ind på jobbet," siger han.
Nu om dage tiltaler vi chefen ved fornavn, vi samarbejde med kollegerne på alle timer af døgnet og er koblet elektronisk til hinanden på måder, der gør de sociale grænser flydende. Og samtidig betyder det, at vores mulighed for at finde kærligheden andetsteds bliver mindre, da vores personlige netværk bliver mindre og vores arbejdsliv længere.
De australske forskere har defineret fire måder, virksomhedsledelser har valgt at håndtere romantik på arbejdspladsen i det 21. århundrede.
1. Spørg ikke
"Dette er den traditionelle tilgang - hvad du ikke ved,har du ikke ondt af," siger professor Clegg. Følelser har ingen plads på arbejdet, og hvis det sniger sig ind ad døren, ønsker virksomheden ikke at vide noget.
2. Forbud
Nogle virksomheder har en "legalistisk" tilgang, hvor cheferne bevidst har udformet en politik mod affærer på jobbet.
3. Love the world
En tredje tilgang er at tilskynde til en "generel, pluralistisk kærlighed til alle" og se denne intense nærhed som en vigtig måde at inspirere hinanden på, siger professor Clegg.
4. Opfordrer til det
Så er der den "erotiserede" tilgang, hvor romantik ses som ikke blot uundgåelig, men ønskelig. Her har virksomheden udfærdiget en romantik-venlige politik og antager at de ansatte selv er kloge nok til at håndtere deres forhold fornuftigt.
"Her ses affærer som en måde at opbygge engagement, som binder hinanden samme til virksomheden," siger professor Clegg.
"Hvis du elsker din partner og din partner elsker dig, og I begge elsker jeres arbejde, så lyser chefens øjne op."
Tiltrækker medarbejdere
At være "følelsesmæssigt tolerant" kan også ses som en måde at tiltrække og fastholde medarbejdere, siger forskerne.
"Folk kan blive mere villige til at arbejde i mange timer, når de er sammen med interessante og attraktive kolleger."
Selv om hver tilgang til problematikken løser nogle problemer, medfører det også andre - som hvad man skal gøre, når affæren mellem kolleger stopper. Det ender sjældent lykkeligt. Og der er ikke langt fra det den ene opfatter som en affære af den anden opfattes som seksuel chikane.
"Føj dertil, at affærer og romantik har op- og nedture og at du pludselig kan stå midt i en problematisk situation," siger Robyn Arnott fra organisationen Relationships Australien, der tilbyder rådgivning og familieterapi til australiere.
Hun understreger at i takt med at arbejdsforholdene bliver mindre formelle i disse år, så bliver personalepolitikker og -procedurer mere og mere komplekse.
"Både virksomhedens størrelse, om affæren er mellem kolleger eller mellem ledere og ansatte kan altsammen være afgørende for virksomheden.
Selv om alle gør deres bedste, er det vanskeligt at sikre at afslutningen på et forhold sker udramatisk," siger hun.
"Du kan have din egen opfattelse af hvad professionel opførsel indebærer og sørge for at opføre dig æreværdigt, men du har ingen kontrol over din ekspartner opførsel."
Professor Clegg mener, at det bliver vigtigere og vigtigere for virksomheder, at tænke over hvordan de skal håndtere de stadig mere udflydende grænser mellem privatliv og arbejdsliv.
De kan forsøge at "lovgive" sig ud af det, men det er svært at forestille sig hvordan virksomheder skal kunne tøjle naturens kræfter.
"Virksomheder er nødt til at indse, at de har ansat mennesker, der ikke bare er helgener, syndere, sofistikere eller uskyldige, men at de alle på forskellige tidspunkter er blandinger af alle disse typer," siger han.
"Der skal være en vis tolerance og forståelse. Du kan ikke bare købe en del af dine ansattes følelsesliv, hvis du forventer at medarbejderne involverer sig følelsesmæssigt i virksomheden."
Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?