Følelsen af taknemmelighed kan gøre dig slikken og ligefrem få dig til at bryde din slankekur.Følelsen af taknemmelighed kan gøre dig slikken og ligefrem få dig til at bryde din slankekur.

Taknemmelighed sætter fut i din sukkertrang

 

Taknemmelighed er ikke bare en sød følelse, men kan ligefrem få få dig til at spise mere slik.

Det viser i hvert fald en ny undersøgelse fra  University of Washington Foster School of Business, hvor forskeren Ann Schlosser, der er professor i marketing, har testet personers reaktioner på forskellige følelser.

Og jo mere vi føler os forbundet med andre, des mere bliver vi fristet til at forkæle os selv med søde ting, når vi føler os taknemmelige.

Stort set overalt i verden forbinder folk forskellige smagsoplevelser med følelser, f.eks. kan noget give os en sur smag i munden. Mens surt, salt og bittert oftest forbindes med negative tilstande, så forbindes sødt næsten overalt med positive følelser som empati, generøsitet og venlighed.

Men Schlosser ønskede at finde ud af om der også - ud over den metaforiske forbindelse - er en reel forbindelse mellem venlighed og sødme?

Hun tilrettelagde derfor en række undersøgelser, der udløste taknemmelighed og andre følelser hos deltagerne for derefter at måle deres tendenser til at vælge søde eller krydrede varer. Og disse forsøg viste, at taknemmelighed øger ens præference for slik.

Det medfører imidlertid ikke at man spiser mere af andre slags fødevarer. Faktisk medførte taknemmelighed en mindre lyst til sure, salte eller bitre fødevarer.

"Da taknemmelighed indebærer at andre har været søde, kan man udlede, at man fortjener noget sødt," lyder Schlossers forklaring. 

"Derfor foretrækker de fødevarer med en kongruent sød smag."

Undersøgelsen viser også, at den positive følelse som stolthed er, ikke giver den samme længsel efter slik som taknemmelighed gør, fordi det ikke har de samme "søde" forbindelse.

Familiehøjtider værst

En anden af undersøgelsens konklusioner er, at effekten af ​​taknemmelighed på søde præferencer er stærkest for dem, der føler sig forbundet til andre.

"Folk, der har et psykologisk bånd accepter lettere hjælp og er mere tilbøjelige til at se sig selv som modtager af en venlig handling," siger Schlosser, der understreger, at undersøgelsen kan bidrage til at forklare, at mange mennesker spiser mere sukker, selv om de godt ved, at de bliver fede af det.

"Tidligere forskning fortæller os, at folk stort set er uvidende om de faktorer, der er årsag til deres forbrug."

Schlosser påpeger at højtider som jul eller fødselsdage kan være et typisk tidspunkt, hvor man spiser for meget slik - både fordi man føler sig mere taknemmelig og fordi folk føler sig forbundet til hinanden.

"Det er øjeblikke, hvor taknemmelighed bliver udtrykt, vi er sammen med en gruppe og føler os særligt afhængige af hinanden," siger Schlosser. 

"At være bevidst om, hvordan disse lejligheder gør, at du måske er mere tilbøjelig til at overspise søde fødevarer kan hjælpe dig med at modstå i det mindste nogle af fristelserne."

Tags: sukker, overvægt, taknemmelighed, slik

Udskriv E-mail

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?