Mennesker med et åbent sind har en bedre moralsk sømmekraft end neurotiske mennesker.Mennesker med et åbent sind har en bedre moralsk sømmekraft end neurotiske mennesker.

Høj moral kan måles i hjernen

Nogle personlighedstyper har en bedre moralsk dømmekraft - og det kan ligefrem måles i hjernen, hvor mængden af gråt stof er større i områder, der styrer social adfærd og beslutningstagning.

Det viser overraskende skanninger af hjerner hos mennesker, der er blevet spurgt ind til deres moralske ræsonnementer, der er de tankeprocesser, som ligger til grund for hvad man mener er rigtigt og forkert i en given situation.

Ifølge forskerne har ingen undersøgelser tidligere undersøgt de strukturer i hjernen, der er involveret i hver fase af moralsk ræsonnement.

Derfor har de testet 67 elever mellem 24 og 33 år på Masters of Business Administration (MBA) program på Wharton School.

"De MBA studerende er ideelle kandidater til dette arbejde, da Whartons pensum indebærer undervisning i moralsk beslutningstagning og ræsonnement," siger undersøgelsens medforfatter Diana Robertson, der er professor i juridisk  forretningsetik på Wharton School.

"Vi ønskede at undersøge, om de forskellige faser af moralsk ræsonnement afspejles i hjernens strukturelle arkitektur."

Alle elever skulle fuldføre en test, der kan identificere de tankemønstre man bruger til moralsk ræsonnement.

Hver elev fik et moralsk dilemma - eksempelvis medicinsk-assisteret selvmord (dødshjælp). De fik derefter 12 mulige løsninger for hvert dilemma og blev bedt om at vælge relevansen af ​​hver enkelt.

De studerende blev derefter placeret i en af ​​syv grupper baseret på deres valg og fik hjernen scannet med MRI.

Alle elever deltog også i en personlighedstest, hvorefter de blev opdelt i de ​​fem store personlighedstyper: neuroticisme, udadvendthed, åbenhed, samvittighedsfuldhed og venlighed.

Tilsammen viste alle test, at de studerende med høj moralsk ræsonnement havde mest grå materie i hjernens præfrontale cortex - området, der får styr på modstridende tanker, vælger mellem rigtigt og forkert og sikrer at man kan forudsige sandsynlige udfald.

Og desuden viste det sig at studerende med åbne personligheder havde højere moralsk ræsonnement, mens neurotiske personer havde et lavere moralsk ræsonnement.

Resultaterne viser at moralsk ræsonnement og hjernestruktur hænger sammen, mener forskerne, der har fået undersøgelsen offentliggjort i PLOS One

"Dog vil der blive behov for yderligere forskning for at afgøre, om disse ændringer er årsag til eller virkningen af højere moralsk ræsonnement," siger hoveforfatteren Hengyi Rao, der er lektor i neurologi og psykiatri ved Perelman School of Medicine ved University of Pennsylvania.

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?