images/DPlogo.jpg
Katteejere er oftest enlige kvinder.Katteejere er oftere enlige kvinder end hundeejere.

5 tegn på at du faktisk er et kattemenneske

Menneskeheden er delt i katte- og hundeelskere, som hver især betragter hinanden med fordomme, men selv om de er fordomme kan de jo godt være rigtige.

Fordommene om katteejere er, at det er enlige kvinder, der taler mere med deres katte end med mennesker, men det er jo det rene vås - .eller?

Flere undersøgelser har bekræftet nogle af fordommene, selv om man selvfølgelig ikke kan generalisere.

Her er 5 undersøgelsesbaserede tegn på, at du er et kattemenneske. Vurder selv om de passer på dig selv eller nogen du kender.

1. Lever alene

En undersøgelse fra University of British Columbia med 6.149 mennesker, hvoraf 3362 hundeejere, 1,223 katte ejere og 1564 mennesker, der hverken ejede en kat eller en hund, viste, at der var en tredjedel større sandsynlighed for at katteejere boede alene end hundeejere og dobbelt så tilbøjelige til at bo i en lejlighed eller et værelse. Hundeejere er oftere gift, bor i et hus og har børn, der bor i hjemme, mens katteejere i højere grad  var enlige kvinder.

2. Introverte, men åbensindede

En undersøgelse i 2014 fra Carroll University tyder på at introverte foretrækker katte. Forskerne spurgte 600 universitetsstuderende om de foretrak katte eller hunde. Mens introverte kan være helt trygge hængende omkring andre mennesker, de har brug for ensomhed for at slappe af og genoplade.

I en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Anthrozoos i 2010 undersøgte forskerne mere end 4.000 ejere af kæledyr og opdelte dem efter fem personlighedstræk: Om de var udadvendte, venlige, samvittighedsfulde, neurotiske og/eller åbensindede. De fandt, at folk, der identificerede sig som kattemennesker, havde en tendens til at score højere end hundeejere når det kom til åbenhed. Forskere korrelerer dette til større intellektuel nysgerrighed og kunstnerisk kreativitet.


 

3. Psykisk støtte

Flere undersøgelser offentliggjort i Anthrozoos har konstateret, at katteejere ofte er afhængige af deres kæledyr for følelsesmæssig støtte, og i nogle tilfælde endda har erstattet folk i deres sociale netværk.

Ifølge en undersøgelse i 2007 fra Tuskegee University ser mange katteejere deres forhold som et spejlbillede af deres egen psykiske tilstand, hvilket betyder, at de opfatter, at katten forstår og oplever lignende følelsesmæssige tilstande som deres ejere.

4. Uafhængig

Katten er jo som bekendt sgu sin egen, så selv om de elsker at blive kræset for har de tendens til at  det skal være på deres betingelser. De kommer og går som de har lyst og vælger i et vist omfang selv hvem de gider. En undersøgelse fra 2007 på Ball State University viste, at de fleste ser deres egen personlighed i deres kæledyr.

Generelt viste resultaterne, at mennesker tror, at deres egen personlighed afspejles i det kæledyr, de ejer. Katteejere så derfor sig selv som værende mere uafhængige, mens hundeejere beskrev sig selv som værende venlige.

5. Venstreorienteret

Det er en gammel fordom/myte  at katteejere er venstreorienterede og hundejere er højreorienterede, men sidste år blev den bekræftet ved at gennemgå dataene bag en quiz om folks politiske ståsted på Time.com. Folk skulle besvare om de var mest til katte eller hunde blandt i alt 12 spørgsmål, der skulle forudsige folks politiske ståsted. Ja, det er måske ikke den mest videnskabelige tilgang, men den er faktisk besvaret af hele 220.000 Time-læsere, så data-grundlaget er større end de fleste andre undersøgelser.

Tags: katte, introvert, hunde

Udskriv