5 grunde til at slubre olivenolie

Kan du spise en liter ekstra jomfru olivenolie om ugen, så kan det være vejen til et sundere liv på mange planer.

De sunde fedtstoffer i olivenolie har nemlig en stor del af æren for Middelhavskostens hjertesunde effekter.

En undersøgelse fra 2013 viste, at deltagere i et forsøg, der indtog en liter ekstra jomfru olivenolie mere om ugen sammen med en typisk middelhavskost reducerede deres risiko for hjertekarrelaterede problemer og dødsfald med 30 procent.

Pointen er dog formentlig at du ikke bare kan fortsætte med at spise frikadeller, hotdogs og burgere, men bør indtage olivenolien sammen med den sunde middelhavskost.

Her er 5 sunde grunde til at spise mindst et par skefulde olivenolie dagligt

1. Kræft

Fedtsyren oleocanthal i olivenolie viste sig i en nylig undersøgelse at kunne reducere kræftrisikoen ved at forårsage celledød indefor en time.

I deres undersøgelse opdagede forskerne fra Rutgers University i New Jersey og City University of New York, at nøglen til at forstå den toksiske effekt af oleocanthal i kræftceller ligger i dets reaktion med cellernes lysosomer - der hvor cellerne opbevarer deres affald.

Oleocanthal sprænger så at sige kræftcellens lysosomer og forårsager celledød inden for en time mens almindelige celler lades uskadt.

Dette antyder, at den lysosomale membran i kræftceller er svagere end i almindelige celler. På grund af oleocanthal målrettede skade på kræftceller, kan dette vise sig at være en ideel mulighed for en ny kræftbehandling.

2. Hjertet

70 procent af olivenolie består af en umættet fedtsyre kaldet oliesyre, som i en anden undersøgelse viste sig, at kunne forbedre hjertets funktion og sikre at blodet pumpes mere effektivt ud i kroppen.

Et sundt hjerte absorberer fedt for at pumpe, men når hjertet er beskadiget - som ved hjertesvigt, hvor hjertet er større og har tykkere hjertevægge - kan det ikke længere bearbejde eller lagre fedt, og så kan det blive udsultet for energi.

Ud over at afbalancere fedtstofskiftet og reducere de giftige fedt-metabolitter i hjertet, viste undersøgelsen også at oliesyre synes at kickstarte gener, der producerer enzymer, som kan nedbryde fedt, så det kan absorberes af hjertet.

  • 1
  • 2
Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?