Salt er ikke bare en årsag til forhøjet blodtryk, men også til flere andre helbredsproblemer.For meget salt er ikke bare en årsag til forhøjet blodtryk, men også til flere andre helbredsproblemer.

6 ukendte grunde til at skære ned på saltet

Spiser du for meget salt øger du ikke bare risikoen for at få forhøjet blodtryk, men også for en række andre helbredsproblemer.

I gennemsnit spiser danske mænd omkring 10 gram salt dagligt, mens kvinder spiser et par gram mindre. Men vi burde højest spise omkring 5-6 gram. Årsagen til det relativt høje frobrug er ikke bare det salt vi putte på ægget, men at vi spiser forarbejdede fødevarer, brød og fastfood, der er proppet med salt. En frysepizza kan f.eks. snildt indeholde 5 gram salt.

Salt består af både natrium og klorid og natrium har vist sig at påvirke nogle menneskers blodtryk negativt fordi det øger mængden af vand i kroppen og tvinger blodet til at rulle hurtigere igennem blodårerne.

Men der er flere andre måder natrium påvirker kroppen negativt, som er ukendt for de fleste.

1. Forstørret hjerte

En kost med et højt natrium-indhold kan også føre til hypertrofi i hjertets venstre ventrikel - en forstørrelse af det muskelvæv, der udgør ​​væggene i hjertets vigtigste pumpekammer. 

"Efterhånden som hjertekammerets vægge vokser sig tykkere, bliver de mindre fleksible og kan i sidste ende ikke pumpe så kraftigt som et sundt hjerte," siger David Edwards fra University of Delaware, der står bag en ny gennemgang af farerne ved for meget natrium.

2. Blodkarrene

For meget natrium kan også påvirke foringen af blodkarrenes inderside, der kaldes endotelet. Endotelceller har betydning for en række processer, herunder koagulering, blodpladetilpasning og immunfunktion. For meget natrium kan også betyde at arterierne bliver mere stive, hvilket i øvrigt også øger blodtrykket.

Man mener at en sænkning af saltforbruget med 3 gram pr. dag ville kunne reducere antallet af hjertekardødsfald med 1300 danskere årligt.

  • 1
  • 2

Tags: blodtryk, knogleskørhed, salt, natrium

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?