images/DPlogo.jpg
Bær har vist sig at være vigtige for hjernens aldring.Bær har vist sig i flere undersøgelser at være vigtige for hjernens aldring og vores psyke.

4 bær der booster din hjerne

Bær kan kun gøre en i bedre humør, men det er ikke kun fordi de smager godt og er tegn på sommer, at de kan påvirke vores hjerne.

Adskillige undersøgelser har vist, at jo flere bær, du spiser, des bedre helbred får du.

En større gennemgang i 2012 af tidligere undersøgelser viste at bær havde en vigtig betydning for hjernens ældning.

Gennemgangen konkluderede, at bærfrugter hjælper hjernen til at forblive sund på flere måder. Bærfrugter indeholder høje niveauer af antioxidanter, forbindelser, som beskytter celler mod skadelige frie radikaler. Bær ændrer også den måde neuroner i hjernen kommunikerer. Disse ændringer i signalering kan forebygge betændelse i hjernen, der er årsag til neuronal beskadigelse, og forbedrer dermed både motorstyring og kognition. Spørgsmålet er om fordelene er et resultat af individuelle forbindelser, som alle bær indeholder, eller om de unikke kombinationer af kemikalier i hvert bær simpelthen har ens virkninger.

Acaibær

Acai-bær beskytter formentlig hjernen mod Alzheimers ved at hæmme ophobning af beta-amyloid proteiner.

Det viste i hvert fald et australsk studie i 2013 fra University of Adelaide offentliggjort i Neuroscience Letters, hvor forskere har undersøgt, om Acai ekstrakter gav nogen beskyttelse for tab af celler på grund af virkningerne af beta-amyloid .

Resultater af reagensglas-undersøgelser viste, at man ved at forbehandle celler med acai-ekstrakt og derefter udsætte dem for en særlig form for beta-amyloid kaldet Aß1-42 fik enten et signifikant mindre celletab eller en forbedring af cellernes levedygtighed.

"Forskerne kan have fundet den underliggende mekanisme, der får fenoler i açai til at beskytte mod aldersrelateret tab af kognitiv funktion og hukommelse og endda en bred vifte af neurodegenerative sygdomme," siger dr. Alexander Schauss, der er en førende forsker i acai-bær.


Blåbær

Stoffet pterostilbene i blåbær minder om resveratrol i vindruer og kan hjælpe med at beskytte mod Alzheimers sygdom og aldersrelateret kognitiv tilbagegang. Det viste en undersøgelse fra Case Western Reserve University, Cleveland i 2012. I forsøg med mus konstaterede forskerne, at pterostilbene, som hovedsageligt findes i blåbær, kan bidrage til at bevare den kognitive funktion, dels ved at reducere inflammation.

En undersøgelse fra Harvard Medical School i 2012 viste at en halv skål blåbær kan udsætte kvinders hukommelsesproblemer med flere år. Undersøgelsen fulgte næsten 16.000 sygeplejersker fra 1976 indtil de imellem 1995 og 2001 var 70 år gamle.

Test af hukommelsen med to års mellemrum viste, at sygeplejersker, der spiste flest blåbær reducerede deres hukommelseproblemer med op til 2,5 år i forhold til dem, der ikke spiste bær.


Jordbær

Den samme undersøgelse fra Harvard Medical School viste, at en hel skål jordbær udsatte kvindernes hukommelsesproblemer i 2,5 år i forhold til kvinder, der aldrig spiste bær.

Forsøg på Salk Cellular Neurobiologi Laboratory i Californien med stoffet fisetin på en type mus, som normalt udvikler Alzheimers symptomer mindre end et år efter fødslen, forhindrede at deres hukommelse og indlæringsevne blev mindsket. Fisetin findes især i rigelige mængder i jordbær, men også i andre frugter og grøntsager.

Stoffets effekt skyldes dog ikke at det stopper den nedbrydning af hjernen, der er forårsaget af dannelsen af amyloid forkalkning og ophobning af proteiner, som normalt får skylden for Alzheimers sygdom.

Opdagelsen tyder på, at man kan behandle Alzheimers symptomer uden at behandle den amyloide plak, der langsomt forkalker hjernen.

"Selv da Alzheimers-sygdommen havde udviklet sig, var fisetin i stand til at forebygge symptomerne," siger undersøgelsens chefforsker Pamela Maher.


Solbær

Stoffer i solbær kan holde din hjerne ung og reducere risikoen for demens og psykiske sygdomme som Parkinsons og depression.

Det er i hvert fald håbet efter at en New Zealandsk test af solbærs påvirkning af 36 raske voksne mellem 18 og 35 år har vist, at bærrene medfører bedre humør og mindre mental træthed, men også et fald i stoffer, der er forbundet med hjernesygdomme.

Undersøgelsen fra Plant & Food Research i New Zealand viste også, at saft fra en bestemt New Zealandsk solbærsort kaldet Blackadder, også reducerede aktiviteten af ​​en familie af enzymer kaldet monoaminoxidaser, som regulerer hjernens serotonin- og dopamin-koncentrationer. Disse kemikalier er kendt for at påvirke stemning og kognition og er i fokus for behandling af neurodegenerative symptomer forbundet med både Parkinsons sygdom og humørsvingninger som stress og angst.

Udskriv