Light cola og andre sodavand med aspartam mistænkes for at være skyld i smerter, der minder om blærebetændelse.Light cola og andre sodavand med aspartam mistænkes for at være skyld i smerter, der minder om blærebetændelse.

Light cola giver blæresmerter

Danske forskere advarer kvinder mod at drikke light sodavand i større mængder. De mistænker sødemidlet aspartam for at være årsag til alvorlige smerter, der føles som blærebetændelse, men der er ingen tegn på bakterier, som kan forklare smerterne.

"Fænomenet har vist sig mange steder. Personer, som drikker store mængder lightsodavand, klager over smerter. Når de holder op med at drikke de sukkerfrie sodavand, forsvinder deres smerter igen," forklarer Steen Walter, professor og dr.med. på urologisk afdeling på Odense Universitetshospital til Søndagsavisen.

Han har sammen med kollegerne befriet fem danske kvinder for smerterne ved at bede dem om at stoppe med at drikke light sodavand. Alle fem arbejdede på tankstationer, hvor de havde fri adgang til sodavand.

Det europæiske fødevareagentur EFSA har frikendt aspartam for at have negative helbredseffekter, så der er ingen forklaring på - eller sikker viden om - at aspartam er skyld i smerterne.

»Jeg vil tro, at nogle er følsomme over for det. Andre er mindre følsomme. Der vil også være nogle, som slet ikke oplever symptomer, uanset hvor meget de drikker,« siger Steen Walter, der ikke umiddelbart vil advare mod at drikke lightsodavand.

"Vi ved simpelthen for lidt om det endnu. Der skal mere viden på området."

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?