6 råd til at afstresse din kat

Katte kan blive så stressede, at det medfører adfærdsændringer, der er så vanskelige at håndtere, at ejerne opgiver dem eller får dem aflivet.

Især andre dyr og mennesker i deres hjem eller ændringer af deres dalige rutiner stresser katte.

Det påpeger spanske dyrlæger i en ny artikel præsenteret i Journal of Feline Medicine and Surgery, hvor de kommer med råd til at forebygge og reducere stress, der ellers kan øge kattes risiko for sygdom.

Nogle af de vigtigste årsager til stress omfatter: ændring af kattens miljø, et goldt miljø, dårlige relationer med mennesker, konflikter med andre katte, manglende kontrol og forudsigelighed.

Forfatterne bemærker, at ændringer - som ankomsten af ​​et nyt medlem i husstanden, eller en ændring i den daglige rutine - også kan være stressende for huskatte.

Hos katte ændrer stress den normale adfærd, så den kan blive mindre aktiv og legesyg og engagere sig i markant færre positive interaktioner med andre katte og mennesker.

Stress kan også få katte til at spise mindre - eller mere, i nogle tilfælde - end normalt.

Stress kan også udløse tvangsadfærd hos huskatte, så de slikker sig rene til et punkt, hvor de mister pelsen og der kommer pletter med nøgne hud. Men nogle gange, kan stress have den modsatte effekt, så den er ligeglad med at gøre sig ren.

Et andet tegn på stress er forøget urin strintning og øget årvågenhed - dyret kan også blive meget mere højrøstet end normalt.

Katte er naturligt nysgerrige og sociale dyr, men når de bliver stressede, kan deres nysgerrighed ophøre og istedet skjuler de sig i lange perioder. De kan også blive mere aggressive. 

Ofte er ejerne ikke klar over, at stress er årsagen til, at deres kæledyr opfører sig som det gør, påpeger forfatterne, især hvis der ikke er andre, mere tydelige tegn.

I deres artikel foreslår forfatterne en række strategier, som kan reducere kattes stress.

For eksempel en trefaset metode til at indføre en ekstra kat uden at der opstår konflikter.

Det er vigtigt, at begynde med at sikre, at kattene holdes adskilte i huset så hver har sit eget rum, kattebakke, mad- og vandskåle, kradsebrætter, legetøj osv.

Derefter skal kattene introduceres til hinandens territorium (uden at den anden kat er til stede) - primært så de kan vænne sig til hinandens lugt. I denne fase, kan du også - med en ren klud - gnide duften fra den ene kat ind på kinden af ​​den anden kat, så de vænner sig til hinandens lugt.

I tredje fase skal kattene kunne se hinanden i længere og længere perioder i hvert sit rum hvor man f.eks. placerer sig i døråbningen før de tilsidst kan nærme sig hinanden fysisk.

Andre råd til at sikre et stressfrit miljø er:

  • at katten har sit eget område eller plads med egne mad- og vandskåle, legetøj, osv., hvor det kan føle sig godt tilpas og afslappet, uden at føle sig truet af andre katte og hunde eller andre kæledyr.
  • at man f.eks. gemmer eller placerer tørfoder rundt omkring i æsker med huller, som kan tilfredsstille deres trang til at strejfe om efter føde.
  • at man ofte udskifter deres legetøj for at pirre deres interesse og nysgerrighed. Legetøj, der efterligner små byttedyr er særligt effektive til dette.
  • at der er hylder eller andre platforme, så katten kan overvåge sit område fra en højere position. Katte bruger højde som et udsigtspunkt og de kan lide at gemme sig på steder over jorden.
  • at katten har et sted at skjule sig kan også reducere stress.

Tags: katte, kæledyr

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?