E-cigaretter er 95 procent mindre farlige end almindelige cigaretter.E-cigaretter er 95 procent mindre farlige end almindelige cigaretter.

Udskriv recepter på e-cigaretter

E-cigaretter er op til 95 procent mindre farlige end tobak og bør udskrives på recept til rygere, der har svært ved at stoppe.

Det mener eksperter fra det britiske sundhedsministerium, der har undersøgt hvor farlige E-cigaretter er i forhold til almindelig tobak.

"E-cigaretter er ikke fuldstændig uden risiko, men sammenlignet med rygning viser vores studie, at e-cigaretter kun er en brøkdel så skadelige," siger professor Kevin Fenton, der er chefforsker på undersøgelsen.

"Problemet er at folk i stigende grad tror, de er mindst lige så skadelige (som almindelige cigaretter,red.) og dette kan afholde millioner af rygere fra at holde op."

"E-cigaretter kan være en revolution for folkesundheden," siger professor Ann McNeill af Kings College London, der har gennemgået beviserne i rapporten.

"Resultaterne viser konsekvent, at e-cigaretter er et nyt værktøj til rygestoppe og efter min mening skal rygere prøve dem og folk, der i forvejen ryger e-cigaretter bør stoppe med helt at ryge helt."

Den britiske rapport er i modstrid med tidligere anbefalinger fra Verdensssundhedsorganisationen WHO, der opfordrede til hård regulering af salget af e-cigaretter og forbud mod at benytte dem indendørs og at sælge dem til mindreårige.

I England mener forskerne at hvis alle rygere skiftede til e-cigaretter ville det medføre 76.000 færre dødsfald årligt, hvilket i Danmark ville modsvare 5.000-7.000 færre dødsfald.

Herhjemme anbefaler sundhedsstyrelsen ikke at bruge e-cigaretter pga. den store usikkerhed om de helbredsmæssige konsekvenser.

Tags: e-cigaretter, rygning, lungekræft

Udskriv E-mail

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?