images/DPlogo.jpg
Foringen af livmoderen kan være overfølsom over for mandens sæd og reducere chancen for graviditet.Foringen af livmoderen kan være overfølsom over for mandens sæd og reducere chancen for graviditet.

Samleje kan forringe graviditetschancer

Det kan lyde paradoksalt, men kvinder med den smertefulde sygdom endometriose, der rammer hver tiende kvinde, kan forværre tilstanden ved samleje.

Sygdommen kan medføre problemer med at blive gravid og derfor kan det være nødvendigt at undgå samleje og eventuelt istedet ty til kunstig befrugtning, hvis kvinderne vil være gravide.

Det kan i hvert fald være den yderste konsekvens af ny forskning fra Australien, hvor forskere har opdaget at beskadiget væv i livmoderen påvirkes negativt af sædvæske.

"I laboratorieundersøgelser fandt vi, at sædvæsken, der er en væsentlig bestanddel af sæd, forbedrer overlevelsen og væksten af ​​endometriose læsioner," siger en af hovedforfatterne dr. Jonathan McGuane fra University of Adelaide.

Lektor Louise Hull fra universitetets Robinson Research Institute siger, at man kun ved meget lidt om hvad der forårsager - og hvordan man effektivt forebygger og behandler - endometriose. Imidlertid ved man nu noget om, hvad der forværrer tilstanden.

"Endometriose skyldes, at væv, der normalt vokser inde i en kvindes livmoder, vokser uden for livmoderen. Problemet påvirker én ud af ti kvinder i den fødedygtige alder. Symptomerne varierer, men omfatter smertefulde menstruationer, bækkensmerter og kvinder med endometriose kan have svært ved at blive gravide," siger lektor Hull.

Læs også: 8 madtips til at forbedre din sædkvalitet   http://klogkost.dk/nyheder/tilstande/fertilitet/855-8-madtip-til-at-forbedre-din-saedkvalitet.html

"Undersøgelsen er vigtig fordi det øger muligheden for, at sædvæske, der kommer i kontakt med den indvendige foring af livmoderen (endometrium) kan bidrage til udviklingen af ​​sygdommen hos kvinder," siger Hull, der dog også understreger, at det er nødvendig med flere undersøgelser for at afdække, hvad det betyder for seksuel aktivitet.

Det næste trin i forskningen vil se på, hvad det betyder for kvinder med og uden endometriose.

"Vi har nu brug for at tjekke disse laboratorieresultater i det virkelige liv, og afgøre, om ​​sædvæske øger kvinders risiko for at udvikle endometriose. Og om ændringer i seksuel aktivitet kan reducere sværhedsgraden af ​​sygdommen hos kvinderne," siger hun.

Udskriv