Risikoen for brystkræft er ikke altid lige til at gennemskue.Risikoen for brystkræft er ikke altid lige til at gennemskue.

5 skjulte grunde til brystkræft

3. Ustabilt blodsukker

Hvis man får diabetes i voksenalderen kan det måske føre til at brystkræft tumorer vokser hurtigere. Et studie præsenteret på European Breast Cancer Conference i 2014 har vist, at patienter med type 2-diabetes havde større risiko for at have fremskredne tegn på sygdommen på det tidspunkt, hvor lægerne opdager kræften. Altså at tumorerne er vokset hurtigere end ellers.

Dr. Caterine Fontanella siger, at teorien er, at de øgede niveauer af insulin i blodet måske får kræfttumorerne til at vokse ved at ’føde’ dem med store mængder glukose.

"Vi  tror derfor, at en nøje kontrol med blodsukkeret er væsentlig for en succesfuld behandling af brystkræft."

Diabetes 2 er arvelig omend sygdommen for det meste kun bryder ud i tilfælde af andre problemer som overvægt, der i sig selv også øger risikoen for brystkræft.

4. Testosteron

Normalt er det østrogen, der er det kvindelige kønshormon, som får skylden for udviklingen af brystkræft, men en amerikansk undersøgelse fra 2013 viste, at det mandlige kønshormoner, testosteron, virker som benzin på tumorer og får dem til at vokse. Derfor gælder det om at blokere dem.

De amerikanske forskere har nemlig fundet ud af, at mange brystkræfttyper har såkaldte androgene receptorer på overfladen.

Forskerne har fundet ud af, at mere end ¾ af alle brystkræfttyper indeholder androgene receptorer, og at det derfor muligvis kan gavne udviklingen af kræft, hvis man kan give patienterne en anti-androgen behandling. Den slags anvendes allerede i forbindelse med prostatakræft.

5. Modermærker

Antallet af modermærker en kvinde har på hendes hud kan forudsige om hun har risiko for at udvikle brystkræft.

I to separate undersøgelser fandt amerikanske og franske forskere, at jo flere modermærker en kvinde havde, des større var hendes gennemsnitlige risiko for brystkræft. En undersøgelse viste, at kvinder med 15 eller flere modermærker på en enkelt arm havde en 35 procent større sandsynlighed for at udvikle brystkræft end kvinder uden modermærker.

Selv om forbindelsen mellem modermærker og brystkræft ikke er indlysende peger eksperter fra University of Arkansas for Medical Sciences på at østrogen er en plausibel forklaring.

 

Hormonet er kendt for at booste vækst og spredning af mange brysttumorer. Og der er også nogle beviser for at det påvirker modermærkernes vækst, da de f.eks. har tendens til at blive større og mørkere under graviditet.

  • 1
  • 2

Udskriv E-mail

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?