Husk at få tilstrækkeligt sol under graviditeten. Det er den bedste kilde til D-vitamin.Husk at få tilstrækkeligt sol under graviditeten. Det er den bedste kilde til D-vitamin.

Mangel på D-vitamin fordobler risiko for abort

Mangel på D-vitamin hos gravide mere end fordobler risikoen for spontan abort.

En ny undersøgelse viser, at mangel på D-vitamin tidligt i graviditeten er forbundet med over dobbelt så høj risiko for tidlig spontan abort.

Studiet er baseret på 1683 kvinder fra Odense Børnekohorte. De fik målt D-vitamin i den tidlige graviditet, og 59 havde efterfølgende en spontan abort.

"Det er et overraskende fund, da alle gravide tilrådes D-vitamin tilskud," siger læge Louise Bjørkholt Andersen, der er læge og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet og chefforsker bag undersøgelsen, som er offentliggjort i det videnskabelige amerikanske tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition.

"Den gode nyhed er, at mangel på D-vitamin let og billigt kan forebygges med kosttilskud, og det kan måske mindske risikoen for spontan abort," tilføjer Louise Bjørkholt Andersen.

Det er ikke tidligere påvist i større studier, at lav D-vitamin kan medføre højere risiko for abort.

Sollys medvirker til dannelse af aktivt D-vitamin. Derudover findes D-vitamin i mælkeprodukter, fisk, kød, æg og visse grønsager, men dette er sjældent nok til at dække behovet hos gravide. I Danmark anbefaler man gravide at tage et tilskud på 10 mikrogram D-vitamin om dagen.

D-vitamin har betydning for knogleudvikling og sandsynligvis også for en række sygdomme hos den gravide, fosteret og det kommende barn.

Undersøgelsen er fra Odense Børnekohorte, der følger 2.550 odenseanske børnefamilier allerede fra tidligt i graviditeten og frem til at barnet fylder 18 år.

Tags: graviditet, D-vitamin, abort

Udskriv E-mail

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?