Vægttræning er afgørende for dit langsigtede helbred på mange måder.Vægttræning er afgørende for dit langsigtede helbred - både fysisk og psykisk.

7 vigtige grunde til at styrketræne

Det er nærmest livsvigtigt at træne sine muskler dagligt, hvis du har et kontorjob uden fysiske udfordringer.

Gennem hele livet mister vi muskelmasse, hvis vi ikke bevæger os. Bare nogle få dage uden at bevæge sig, kan medføre store muskeltab.

I gennemsnit mister voksne otte procent af deres muskler per årti startende i 40 års alderen, hvorefter muskeltabet accelererer til 15 procent per årti omkring 70 års alderen. Muskeltab kan påvirke en persons energi og evne til at udføre daglige aktiviteter som vandreture, at rejse sig fra en stol eller at gribe og løfte genstande.

Ifølge Harvard Medical School bør man mindst to gange om ugen træne de større muskelgrupper i ben, hofter, ryg, bryst, mave, skuldre og arme. Det anbefales at lave 8 til 12 gentagelser af den samme bevægelse per session. Musklerne har brug for mindst 48 timer til at komme sig mellem hver træningssession.

Men at undgå muskeltab er ikke den eneste fordel ved at styrketræne. Her er seks andre vigtige grunde:

Styrker knoglerne

Vi mister også op til en procent af vores knoglemasse årligt efter det fyldte tredive år - og det bliver kun værre efter overgangsalderen. Tab af knoglemasse er en af årsagerne til knogleskørhed, men en ny undersøgelse viser, at vægttræning, hvor man løfter og bærer vægte, der belaster rygsøjle, hofter og ben, også styrker knoglerne ved at øge knoglemassen.

Forebygger diabetes

Regulær vægttræning ser ud til at forebygge diabetes hos kvinder. Det viser et langtidsstudie fra 2013, hvor næsten 100.000 kvinder over 36 år deltog. De havde ingen tegn på diabetes, kræft eller hjertesygdom.

Kvinder, der muskeltrænede op til 150 minutter om ugen, viste sig at have en 40 procent mindre risiko for diabetes 2.

Også en undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2012 viste at mænd, der vægttræner fem gange en halv timer ugentligt har en 34 procent reduceret risiko for diabetes 2.

Øger stofskiftet

Undersøgelser viser, at for hvert kilo muskler, du opbygger, forbrænder du 70-100 flere kalorier dagligt. Hver muskelcelle, du får fra at styrke musklerne, booster dit stofskifte, så du hele tiden forbrænder flere kalorier - også når du sover.

  • 1
  • 2

Tags: mavefedt, muskler, vægttræning, stress

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?