Jo mere belæst du er, des mindre risiko for at udvikle demens. Jo mere belæst du er, des mindre risiko for at udvikle demens.

10 årsager til demens, du selv kan styre

Demens kan udsættes med adskillige år eller helt undgåes hvis du får styr på de årsager, som du selv kan kontrollere. 

Demens er et tegn på at din hjerne fungerer dårligere, at du husker dårligere eller har sværere ved at klare dagligdags opgaver.

Det kan skyldes genetisk arvede forhold, men i de fleste tilfælde skyldes det din livsstil eller andre forhold, du selv kan gøre noget ved.

Forskere på Mayo Clinic i USA har netop fået offentliggjort en undersøgelse i tidsskriftet Neurology, der viste at test hver 15 måned afslørede milde kognitive problemer, der giver mulighed for at fastsætte om personer har en øget demens-risiko.

Forskerne forsøger nu at sammensætte en test, der kan vise om man har en øget risiko, men adskillige undersøgelser viser allerede, at visse faktorer øger risikoen.

Og heldigvis kan du selv gøre noget ved mange af dem.

Intellektuel dovenskab

Hvis du igennem hele livet har engageret dig i intellektuelt stimulerende sysler, kan det i væsentligt omfang mindske din risiko for demens senere. Det gælder også mennesker med et relativt lavt uddannelsesniveau, der først, når de er midaldrende, begynder at engagere sig intellektuelt.

Det viste en undersøgelse af 2000 mænd og kvinder mellem 70 og 89 år lavet af Mayo Clinic and Foundation i Rochester i 2013. Undersøgelsen viste at de mest belæste først udviklede demens ni år senere end de mindst belæste.

Så gå fluks i gang med at læse nogle bøger eller besøg et museum. Perfekt til en sommerdag eller en regnvejrsdag.

Stress

En 40 år lang undersøgelse af svenske kvinder, der blev interviewet hver femte år, viste, at des mere stressede kvinderne var udsat for, des større var deres demensrisiko.

Stress behøver ikke bare at være et krævende arbejde, men kan både være et uharmoniske familieliv, psykisk sygdom blandt de nærmeste eller andre psykologiske udfordringer.

Et godt råd til at undgå tidlig demens er derfor at sørge for at tage hul på de psykologiske belastninger ved eventuelt at tale med en psykolog eller en stresscoach.

Tags: demens

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?