Opioider virker tilsyneladende ikke mod kroniske smerter.Opioider virker tilsyneladende ikke mod kroniske smerter.

Ingen beviser for at opioider virker mod kroniske smerter

Der er kun lille eller ingen dokumentation for effektiviteten af opioider til behandling af langvarig kronisk smerte.

Det viser en hvidbog fra det amerikanske National Institutes of Health, som er udarbejdet af panel på syv medlemmer, der blev nedsat af NIH i september sidste år.

Hvidbogen konstaterer, at mange af de undersøgelser, der anvendes til at retfærdiggøre ordinering af disse stoffer enten var dårligt udført eller af utilstrækkelig varighed.

For to år siden besluttede sundhedsstyrelsen herhjemme ellers, at kroniske smertepatienter kun kunne få tilskud til opioider, mens anden medicin fik frataget tilskud.

Men den manglende dokumentation gør den store brug af disse stoffer overraskende, mener Dr. David Steffens, der er formand for psykiatriafdelingen på University of Connecticut Health Center og en af forfatterne til undersøgelsen.

"Når det handler om langarige smerter er der ingen forskningsbaseret dokumentation for, at disse lægemidler er nyttige," siger han.

Men på trods af dette, er recepter på opioider (også kendt som opiater, de to udtryk er teknisk forskellige, men de fleste læger bruger dem i flæng, red.) mere end tredoblet i de seneste 20 år i USA. I Danmark er tallet formentlig også vokset markant i den samme periode.

Samtidig er misbrug af disse stoffer også eksploderet, hvilket får nogle til at henvise til receptpligtig stofmisbrug som en epidemi. I USA døde mere end 16.000 mennesker af receptpligtige opioidoverdoser i 2012 og overdosis forårsager nu flere dødsfald end trafikulykker for personer mellem 25 og 64 år.

Medlemmerne af panelet var erfarne klinikere med ekspertise på andre områder end smertebehandling. Steffens speciale er f.eks. geriatrisk psykiatri.

"NIH inviterede bevidst folk fra andre områder af medicin for at undgå potentielle interessekonflikter, og for at få et nyt perspektiv på emnet," fortæller han om undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Annals of Internal Medicine.

Steffens bemærker, at en af de store udfordringer er, at opioider klart er en effektiv behandling for nogle mennesker, men at det er svært at forudsige, hvilke problemer de medfører. En del af problemet, påpeger han, er behovet for en bedre kommunikation om hvad der er den bedste praksis for læger, som ordinerer disse lægemidler.

"Der er visse syndromer som fibromyalgi, hvor opioider er mindre tilbøjelige til at være effektive og patienterne oftere får misbrugsproblemer," siger Steffens.

Tags: smerter, opioider

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?