images/DPlogo.jpg
At sove på siden kan måske beskytte dig mod Alzheimers.At sove på siden kan måske beskytte dig mod Alzheimers.

Sov på siden og undgå Alzheimers

Sover du på siden har du en mindre risiko for alvorlige hjernesygdomme som Alzheimers og Parkinson.

Det antyder i hvert fald en ny undersøgelse fra Stony Brook University, hvor forskerne har konstateret, at hjernen ikke kan slippe af med skadelige affaldsprodukter, hvis man sover på ryggen eller maven.

MRI-skanninger af mus, der blev lagt til at sove på siden, på ryggen eller på maven, viste, at et system, der skal filtrere den væske, som hjernen ligger i, cerebrospinalvæsken, mest effektivt fik filtreret de skadelige stoffer væk, når musene lå på siden.

Forskerne siger at det måske kan være med til forklare hvorfor de fleste mennesker og pattedyr sover på siden og hvorfor søvnen er så vigtig for at få ryddet op i den skade vores krop er ude for, mens vi er vågne.

Hjerneaffald omfatter amyloid β- og tau-proteiner, kemikalier der har en negativ indflydelse på hjerneprocesser, hvis de får lov at udvikles sig. 

"Analysen viste os konsekvent at udryddelsen af affaldet var mest effektiv i den sideliggende position," siger Dr. Helene Benveniste, der har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Journal of Neuroscience. 

Søvn afgørende

"Det er interessant, at den sideliggende søvn allerede er den mest populære hos  mennesker og de fleste dyr - selv i naturen - og det tyder på, at vi har tilpasset vores søvnposition til mest effektivt at rydde op i de metaboliske affaldsprodukter, der er bygget op i hjernen mens vi er vågne, "siger Dr. Maiken Nedergaard fra University of Rochester, der deltog i undersøgelsen.

"Undersøgelsen føjer sig derfor yderligere til de andre undersøgelser, der viser, at søvn har en særskilt biologisk funktion - nemlig at "rydde op" det rod, der ophobes, mens vi er vågne. Mange typer af demens er forbundet med søvnforstyrrelser, herunder problemer med at falde i søvn. Der er en stigende erkendelse af, at disse søvnforstyrrelser kan accelerere hukommelsestab i forbindelse med Alzheimers sygdom. Vores undersøgelse viser, at det også er vigtigt hvilken stilling, du sover i," forklarer hun.

Tags: demens, Alzheimers, søvn

Udskriv