14 patienter døde ved overførsel fra hospitaler

Mindst hver femte af de omkring 50.000 fejl, som hospitaler begår hvert år, skyldes overførsler af patienter fra en afdeling eller behandling til en anden.

Det viser en gennemgang, som Dansk Patientsikkerhed har lavet for Ekstra Bladet, der fortæller, at disse overførselsfejl sidste år medførte 14 dødsfald.

I alt 11.213 gange indberettede hospitalerne sidste år disse typer fejl, men formentlig er der tale om mange flere uregistrerede tilfælde.

"Fejlene sker i forbindelse med overleveringer af informationer og kommunikation mellem hospitalspersonalet. Men også når ansvaret for patienten ikke er entydigt placeret. Altså hvem har ansvaret for patienten, hvornår," siger Inger Margrete Siemsen til Ekstra Bladet. Hun er anæstesisygeplejerske og har skrevet ph.d. om netop fejl i forbindelse med patientovergange.

Problemerne kan være at der sker kommunikationsbrist i forbindelse med indlæggelse eller udskrivning fra en afdeling, hvor den korrekte medicinering ikke bliver bragt videre. Desuden har hospitalerne højere fokus på at opfylde personalenormeringer end på om personalet er nyuddannet eller vikarer uden tilstrækkelig erfaring.

Tags: indlæggelse

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?