Kan du nøjes med et glas rødvin dagligt, så kan du roligt nyde det uden dårlig samvittighed.Kan du nøjes med et glas rødvin dagligt, så kan du roligt nyde det uden dårlig samvittighed.

5 grunde til at nyde et glas rødvin dagligt

Elsker du dit dejlige glas rødvin til aftensmaden, så behøver du ikke at have dårlig samvittighed for der er masser af forskning, der  viser, at det er sundt, at drikke rødvin i moderat omfang.

Rødvin har især fået æren for det såkaldte franske paradoks, der består i, at selv om folk i store områder af Frankrig lever relativt usundt - spiser fed mad, bevæger sig for lidt og drikker for meget - så lever de længere og ved godt helbred end i andre af den vestlige verdens lande. Antallet af hjertekarsygdomme er det tredjelaveste i verden.

I mange år har antioxidanten resveratrol, der især findes i røde vindruer og dermed rødvin, fået æren for dette paradoks, men i de senere år har forskning vist at det formentlig er andre antioxidanter i rødvin, der rettelig bør have æren.

De positive resveratrol-undersøgelser var nemlig baseret på reagensglas- eller dyreforsøg, hvor man havde brugt så store mængder af stoffet, at det ville svare til at man skulle drikke 12-15 flasker rødvin dagligt.

Men det er måske lige i overkanten for de fleste og langt over anbefalingen om kun at drikke i gennemsnit to genstande om dagen for mænd og en genstand for kvinder.

1. Overvægt

En del af det franske paradoks er også at franskmænd også er slankere end de fleste andre i den vestlige verden. Og det kan måske også tilskrives rødvin.

En forbindelse, der i struktur minder om antioxidanten resveratrol, kan tilsyneladende blokere cellulære processer, der tillader fedtceller at udvikle sig.

Forskere fra Purdue University i Indiana i USA, påviste i 2012 at stoffet piceatannol blokerer umodne fedtcellers evne til at udvikle sig og vokse.

Selv om stoffet har samme struktur som resveratrol - det stof, der findes i rødvin og røde druer og jordnødder, og som menes at bekæmpe kræft, hjertesygdomme og neurodegenerative sygdomme - så synes piceatannol væsentligste fordel at være evnen til at bekæmpe fedme.

"Piceatannol ændrer faktisk timingen af genaktivitet, genfunktioner og insulin-aktion under adipogenese, der er den proces, hvor umodne fedtceller bliver modne fedtceller," siger undersøgelsens chefforsker Kee-Hong Kim.

2. Immunforsvaret

Et dagligt glas rødvin har vist sig at styrke hjertekar-systemet, men nu viser en ny undersøgelse at alkohol i moderate mængder også styrker immunforsvaret.

Forskning fra Oregon Health & Science University (OHSU) viser at alkohol hjælper med til at bekæmpe infektioner. Forsøg med makakaber, der har et immunsystem meget lig menneskers og som lærte at drikke alkohol viste, at de makakaber, der drak moderate mængder, reagerede bedre på en vaccine mod kopper end både aber, der ikke drak alkohol eller drak meget alkohol.

  • 1
  • 2

Tags: alkohol, overvægt, demens, rødvin

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?