Stoffer i druer, æbler og sojabønner ser ud til at kunne bekæmpe mavefedt.Stoffer i druer, æbler og sojabønner ser ud til at kunne bekæmpe mavefedt.

3 antioxidanter beskytter mod mavefedt

Er du begyndt at tage på omkring maven kan en cocktail af tre almindelige antioxidanter måske reducere fedtophobningen.

Det viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Obesity, hvor forskere fra University of Georgia har testet kombinationen på rotter i overgangsalderen og konstateret, at de sammen med D-vitamin kan hjælpe med til at beskytte leveren mod betændelse forårsaget af ophobning af fedt. 

"Kvinder i overgangsalderen har en øget tendens til at lagre fedt i deres lever," siger undersøgelsens chefforfatter Colette Miller fra College of Family and Consumer Sciences afdeling for fødevarer og human ernæring. 

"De får også mere fedt omkring organerne i bughulen, der ofte medfører inflammation. På lang sigt kan det ekstra fedt føre til betændelse og ardannelse," forklarer Miller.

De tre antioxidanter som forskerne kombinerede i et kosttilskud var

  • resveratrol, der findes i druer, 
  • genistein, der findes i sojabønner samt
  • quercetin, der findes i æbleskræller og løg,

som alle i tidligere undersøgelser har vist sig at kunne reducere fedtophobning ved at få fedtceller til at briste og frigive deres indhold.

Svært at få nok

Men ifølge Miller er det næsten umuligt at få nok af disse forbindelser gennem maden eller kosttilskud, hvis det skal have effekt på fedtmængderne. Men tilsammen har de en synergistisk effekt, som betyder at man kan nøjes med mindre doser.

Selvom behandlingen ikke fik dyrene til at tabe sig samlet set, så konstaterede forskerne, at deres fedtlag i bughulen blev reduceret.

"Kombinationsbehandlingen fik fedtet til at flytte andre steder hen," siger Miller.

"Vi konstaterede, at der ikke var nogen skader i leveren forårsaget af den fedtstigning, der er forbundet med overgangsalderen."

Fedtlever er en trussel mod folkesundheden, der rammer mange mennesker. Selv om det normalt er forbundet med alkoholisme, bliver det i stigende grad diagnosticeret hos personer, som næsten ikke drikker alkohol, især hos overvægtige eller fede mennesker - også overvægtige børn og unge.

Men om kvinder kan spise tilstrækkeligt af de tre antioxidanter til at opnå samme effekt som dyrene er endnu uklart. 

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?

Log-på for at kommentere