Søs Egelind er trist over at hun selv måtte finde en effektiv og ulovlig smertebehandling.Søs Egelind er trist over at hun selv måtte finde en effektiv og ulovlig smertebehandling.

Hash reddede Søs fra kræftsmerter

Søs Egelind bekæmpede effektivt smerterne og kvalmen i forbindelse med kemo- og strålebehandling med joints og potkager efter at hun i 2007 blev diagnosticeret med lymfeknudekræft.

Det afslører den populære skuespiller i et interview med Ekstra Bladet, hvor hun fortæller om de positive og negative effekter af behandlingen for kræftsygdommen.

For selv om hun er glad over den effektive behandling, der indebar 24 kemo- og strålebehandlinger, så er hun beskæmmet over at hun selv måtte finde en løsning på de smerter og den kvalme, behandlingen medførte.

"Det var et mareridt. Jeg var skidesyg. Og oven i det hele fik jeg tre slags profylaktisk penicillin. Min krop – mit immunforsvar – alt var smadret til atomer," fortæller Søs Egelind til EB om den halvt år lange behandling.

heldigvis var der hurtigt nogen i hendes omgangskreds, der foreslog hende at bruge cannabis og allerede efter de første tre-fire sug indtrådte virkningen.

"Smerterne forsvandt stille og roligt ved hjælp af den pot, og det samme gjorde kvalmen. Jeg skal lige love for, at det hjalp. Pludselig kunne jeg slappe af," fortæller hun til avisen.

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?