Alkohol indtaget allerede i de første timer eller dage efter graviditeten ser ud til at have langsigtede konsekvenser for barnets risiko for diabetes og overvægt i midalderen.Alkohol indtaget allerede i de første timer eller dage efter graviditeten ser ud til at have langsigtede konsekvenser for barnets risiko for diabetes og overvægt i midalderen.

Din mors druk er skyld i din fede mave

Var din mor lidt snaldret, da du blev undfanget, så er det måske hendes skyld, at du er blevet lidt fed på dine gamle dage.

En ny undersøgelse viser nemlig at hvis en kvinde drikker alkohol omkring det tidspunkt hvor hun bliver gravid, hvilket jo først opdages lang tid efter, så øges barnets risiko for diabetes og overvægt som midaldrende.

Undersøgelsen fra University of Queensland i Australien er baseret på forsøg, hvor rotter fik hvad der svarer til fem genstande omkring det tidspunkt, hvor de blev gravide.

Opdagelsen blev gjort af lektor Karen Moritz fra School of Biomedical Sciences, da hun undersøgte hvordan især alkoholforbrug før og under graviditeten påvirker afkommets langsigtede helbred.

"Før det befrugtede æg overhovedet har sat sig fast på livmoderen (det tager 3-4 dage, red.) eller organer er begyndt at udvikle sig medfører alkoholforbrug ændringer af fosteret," siger dr. Moritz.

"Alt hvad der påvirker fosterudviklingen kan forårsage langsigtede ændringer, hvilket betyder at afkommet kan fødes med forøget risiko og modtagelighed for sygdom senere i livet."

"Rotteforsøget viste, at risikoen for at blive overvægtig og udvikle type 2-diabetes i begyndelsen af midalderende blev dramatisk forøget.

"De sædvanlige risikofaktorer for disse to sygdomme tilskrives dårlig kost og manglende motion, men vores forskning viste at alkohol omkring undfangelsestidspunktet udgør en risiko på linie med at spise en fedtrig kost i lang tid," siger hun.

Dr. Moritz påpeger at undersøgelsen er vigtig fordi 50 procent af graviditeter i Australien ikke er planlagte. I Danmark er tallet ifølge en undersøgelse B.T. lavede i 2013 kun 25 procent uplanlagte graviditeter.

"Selvom de fleste kvinder stoppe med at drikke, når de opdager, at de er gravide, indtager mange alkohol, før de selv ved, at de er gravide," siger dr. Moritz.

"Vores fremtidige forskning vil fokusere på mulighederne for at forebygge alkoholens skadelige virkninger. En mulighed er at give en form for næringsstoffer til moderen, selv i den senere graviditet, for at se om de ændringer, der skyldes alkohol, kan forebygges og forhindre afkommets senere sygdom."

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?