Hemmeligheden afsløret: Sådan bliver du over 100 år

Hemmeligheden bag at nogle mennesker lever med et godt helbred indtil de bliver 100 år eller mere er måske afsløret.

Et internationalt forskerteam har testet over 684 personer over 100-år for at finde biologiske og patologiske fællestræk, der kan forklare hvorfor de er blevet så gamle.

I alt har forskerne fra Newcastle Universitets institut for aldring og Keio University School of Medicine, Tokyo, undersøgt 1.554 personer, der ud over de mange 100-årige også talte 167 børn af 100-årige samt 536 meget gamle mennesker fra 85 til 99 år.

100-årige deles op i centenarianere, der er 100-104 og super-centenarians, der er over 105 år. Undersøgelsens ældste deltager var 115 år.

Forskerne målte en række helbredsmarkører, som de mente kunne vise om man kan forvente at blive rigtig gammel, herunder blodcelletal, stofskifte, lever- og nyrefunktion, inflammation og telomerlængde.

Og resultaterne viste to vigtige ting, der afgør om du har en chance for at blive over 100 år: Du skal undgå inflammation og sørge for at telomererne forbliver lange.

Kromosomer er bygget som et X og indeholder vore genetiske koder. Enderne på kromosomerne er beskyttet af telomerer, der, ligesom plasticstykket for enden af et snørebånd hindrer at kromosomerne begynder at trevle op og at den genetiske kode kan forvanskes. Mange undersøgelse har vist at telomererne forkortes med alderen og de betragtes derfor enten som tegn på eller årsag til aldring.

Alvorlig betændelse - eller inflammation - er en del af mange sygdomme hos gamle, som diabetes eller sygdomme, der angriber knogler eller kroppens led og kronisk inflammation kan udvikle sig fra nogen af ​​dem.

Accelererer aldring

"Centenarians og supercentenarians er forskellige - fordi de simpelthen bliver ældre langsommere. De kan afværge sygdomme meget længere end den almindelige befolkning," siger professor Thomas von Zglinicki fra Newcastle Universitets institut for aldring og leder af den britiske del af undersøgelsen.

Forskerne forventede at se en kontinuerlig afkortning af telomerer med alderen, men fandt, at børn af 100-årige, som har en god chance for selv at blive over 100 år, fastholdt deres telomer-længde på et "ungdommeligt" niveau svarende til omkring 60 års alderen, selv da de blev 80 år eller ældre.

"Vores data viser, at når du er rigtig gammel, kan telomerlængde ikke sige noget om din chance for at blive endnu ældre. Men det viser, at rigtig gamle mennesker bevarer deres telomerer bedre end den almindelige befolkning, hvilket antyder, at det kan være nødvendigt eller i det mindste nyttigt at telomererne ikke forkortes for at blive ekstremt gammel," siger professor Zglinicki. 

De 100-åriges børn havde mindre kronisk inflammation, selv om niveauet steg hos alle med alderen. Men dem, det lykkedes for, at holde et lavt inflammationsniveau, havde den bedste chance for at undgå demens og dårlig fysik samt for at leve længere.

"Det har længe været kendt, at kronisk inflammation er forbundet med aldringsprocessen hos yngre, mere 'normale' mennesker, men det er først for nylig, at vi har kunnet bevise, at betændelse faktisk forårsager accelereret aldring i mus," siger Zglinicki.

"Denne undersøgelse er et stærkt argument for at tro, at kronisk inflammation også er afgørende for menneskets aldring."

Forskerne mener derfor at undersøgelsen giver anledning til at udvikle endnu bedre anti-inflammatorisk medicin.

"De nuværende tilgængelige anti-inflammatoriske midler er ikke egnet til langvarig behandling af kronisk inflammation på grund af deres stærke bivirkninger. Sikrere alternativer kunne gøre en stor forskel for livskvaliteten for ældre."

 

Tags: 100-årig, inflammation, telomerer

Del med din familie og venner

Værd at vide eller vrøvl. Hvad siger du?